Værelse udlejes på Ignatius Healing Center

Kunne du tænke dig at bo på Ignatius Healing Center og være en del af det, der foregår på stedet? 

I stuehuset har vi et stort og flot gavlværelse på ca. 20 m2, som vi gerne lejer ud. Du får adgang til alle faciliteter i huset: Bad, køkken, stue og vaskefaciliteter. Husleje er 4500 kr. pr. mdr. inkl. vand, varme, el og internet. 

Du er et menneske, som har lyst til at være en del af aktiviteterne på IHC i et levende, kærligt og dynamisk miljø. Du skal være indstillet på at lægge ca. 4 timer om ugen til lettere praktiske arbejdsopgaver. Du står godt i dig selv, er udadvendt, varmhjertet og fleksibel som person. 

Er du interesseret, bedes du henvende dig på mail på: mail@ignatiushealigcenter.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at bo på centeret. Herefter vil vi kontakte dig for et uforpligtende møde, hvor vi har en samtale om, hvad det indebærer at bo på Ignatius Healing Center.